Elcykel – fordele og Ulemper
Elcykler fylder mere og mere på vejene, og bliver oftere en del af bybilledet. For dem, som ingen kendskab har til elcykler, kan vi fortælle at det er der mange gode grunde til. Måske overvejer du også selv en at købe en elcykel? Men er det noget for dig?
Elcykler findes i flere typer. Der findes i grove træk fire forskellige typer:
- Pedelec : 25 km/t. osse kendt, som den almindelige elcykel velegnet til transport rundt i byen
- Speed-Pedelec : 45 km/t. Elcyklen velegnet til pendling eller lettere motion.
- Hybrid Elcykler : Racercyklen eller mountainbiken med elmotor, der er god i skoven eller på bakkerne, hvor du får et lille skub
- El Ladcykler : Familie eller Cargo El ladcykler, med typisk 25 km/t El motor kraft.
Elcykler er i lovens øjne det samme som en cykel, fordi hjælpemotoren kun trækker, når du selv træder i pedalerne. Derfor skal du heller ikke overholde andre regler, end dem, der gælder for cykler. Dog gælder der særlige regler for de såkaldte Speed-Pedelec , som kan køre op til 45 km/t.
Test af elcykler
Når du overvejer at købe en Elcykel, er den Allervigtigeste faktor , at teste en Elcykel.
I Velohouse, er vi meget opsatte på at alle vores kunder, har testet en Elcykel, før beslutning om model og type.
Netop test af Elcykler, giver dig et indblik i alle de specifikke karakter, der er ved hver model og type.
Du vil spørge dig selv, om siddepositionen, farten, komforten eller vedligeholdelsen er lige dig, eller om der er en anden model, der passer bedre.
Du må ALDRIG købe en Elcykel, uden at have testet den, eller et grundigt forudkendskab, til den aktuelle model og type.
I Velohouse, hilser vi dig velkommen, og får en indledende snak om dine behov og ønsker, for en Elcykel. Efter vi er kommet nærmere en type, og har skrumpet feltet ind, er vi klar til at lade dig teste. Naturligvis har vi cykelhjelme til Elcykler, som vi beder dig tage på, før vi sender dig ud på en testtur.
Hvor langt kan en elcykel køre?
Elcykler sælges typisk med et lithium-ion batteri på 400 – 500 wh.
Rækkevidden med et batteri på 400 watt timer opgives typisk af producenterne til at være på omkring 80 til 120 kilometer cykling med motoren tændt. Ofte vil du opleve en lavere rækkevidde i brug.
Rækkevidden afhænger først og fremmest af, hvordan du cykler og hvilken understøttelsesgrad du vælger. Træder du selv kun ganske let i pedalerne, vil motoren skulle yde ekstra og derfor bruge mere strøm. Batteriets rækkevidde bliver større, jo mere du selv træder i pedalerne og jo lavere understøttelse du vælger.
Vægt spiller også ind. Jo tungere du er – og jo mere bagage, du har på cyklen – jo mere strøm skal motoren bruge.
Terræn og vind har også stor betydning for rækkevidden. En lang flad strækning i vindstille vejr kræver mindre strøm end en cykeltur op ad bakke i modvind.
Elcyklen kan også bruges selvom motoren er slukket
Elcyklen kan sagtens bruges som cykel, selv om motoren er slukket. Men på grund af den højere vægt, vil elcyklen føles tungere at træde end en almindelig cykel.
Anhænger og barnesæde fungerer fint på elcykler
Anhænger og barnesæde kan sættes på en elcykel. Den højere vægt betyde dog, at du hurtigere bruger strømmen på batteriet.
Montering af barnesæde på elcyklen kan kræve andre beslag end dem, der følger med barnesædet. Det skyldes bagagebærerens konstruktion, der kan besværliggøre montering af en cykelstol.
Skal du have barnesæde på din cykel, kan du med fordel vælge en cykel, hvor batteriet sidder på tværstangen fremfor på bagagebæret.
Regler for Pedelec 25 km/t. elcykler
Ifølge loven om elcykler må motoren på en elcykel kun assistere, indtil cyklen når 25 km/t. Herefter slår motoren fra.
Reglerne for bremser, lys og andet udstyr er de samme for elcykler som for almindelige cykler.
Regler for Speed-Pedelec 45 km/t
Der gælder særlige regler for de såkaldte speed pedelec, som kan køre op til 45 km/t.
I Danmark, har vi de mest Lempelige regler, for kørsel på Speed-Pedelecs. Det betyder, at du skal køre på cykelstien, og lovpligtigt bærer en cykelhjelm, samt kunne fremvise en ansvarsforsikring.
Gavnlig sundhedseffekt ved elcyklen
Cykler du i forvejen meget, er der ingen sundhedsmæssig effekt ved at vælge en elcykel. Men tager du ofte bussen eller bilen, fordi turen på cykel føles for lang, så er der en gavnlig effekt ved at købe en elcykel, hvis den får dig i sadlen.
Elcyklen har også en gavnlig effekt på dit helbred, hvis du for eksempel er dårligt gående eller har et dårligt kredsløb, og derfor ikke er i stand til at træde så hårdt i pedalerne. Her kan du have fordel af en elcykel, fordi du ellers ikke ville komme ud at cykle.
Negativ sundhedseffekt ved elcyklen
Raske og rørige cyklister, der udskifter cyklen med en elcykel vil opleve at sundhedseffekten ved at cykle bliver mindre.
Resultatet er, at du laver mindre fysisk arbejde, mens du cykler. Du kommer måske hurtigere frem, men uanset hvad, så er effekten af den daglige cykeltur reduceret.
Sundhedseffekten ved at cykle er især til stede, når du bruger kroppen så meget, at du sveder af det. Det er nemt at undgå, når du har elmotoren til hjælp.
Fordele ved elcykler
- ALT
- Giver dig overskud og lyst til at cykle på de vejr mæssig dårlige dage
- Elcyklen giver lyst til at cykle mere. En undersøgelse fra DTU Transport viser, at personer med elcykler bruger cyklen oftere og til længere ture end ejere af cykler med rugbrødsmotor.
- Batteri- og motorteknologien er efterhånden så god, at cyklerne kører længere og længere på en enkelt opladning.
- Højere hastighed – også i modvind og op ad bakke.
- Elcykler er et sundt og billigere alternativ til bilen.
Ulemper ved elcykler
- Vedligeholdelse er mere krævende end på almindelige cykler.
- Batteriet kræver særlig omtanke, især om vinteren, hvor det ikke skal være ude i frostgrader alt for længe.
- Vægten af cyklen er højere på grund af batteriet. En typisk bycykel med lav indstigning vejer typisk 15-16 kilo. I elcykel-udgaven vejer den typisk 23 – 27 kilo.
- Batteriet skal være ladet op, ellers er elcyklen tung at cykle på grund af den høje vægt.
- Prisen på elcykler er højere end almindelige cykler.
Skal jeg vælge en elcykel?
Vælg en elcykel, hvis du:
- Ellers ikke får cyklet og motioneret nok, og elcyklen kan motivere.
- Vælger cyklen frem for bil eller bus.
- Har besvær ved at træde en almindelig cykel, og elcyklen vil betyde mere motion.
- Er klar til ekstra vedligeholdelse.