Speed ​​pedelec Forsøgsordning

Speed pedelec Forsøgsordning

Den 1. juli 2018 trådte en ny Speed-pedelec forsøgsordning i kraft.

Grundlæggende for en Speed-Pedelec, er ydelsen på motorhjælpen går op til 45 km/t, når du træder pedalerne. En Speed-pedelec er derfor væsentligt hurtigere end de klassiske pedelec el cykler, der yder motorhjælp op til 25 Km/t. Som de eneste land i verden, har Danmark en meget liberaliseret lov omkring Speed-pedelecs. Denne lov omkring Speed-pedelecs, er en forsøgsordning, og derfor gældende, indtil en endelig fastgørelse af speed-pedelec trafikregler indføres. Herunder kan du læse om Speed-pedelec forsøgsordning.

Regler for speed pedelec forsøgsordningen

  • Det er forbudt at køre på speed pedelecs, hvis du er under 15 år.
  • Hvis du er 15 – 17 år, skal du have kørekort til lille knallert eller have taget kørekort til bil efter reglerne om kørekort til 17-årige.
  • Hvis du er 18 år eller derover, er der ikke krav om kørekort.
  • Du skal køre efter cykel-reglerne. Dvs. at du skal køre på cykelstien, hvis der er cykelsti og følge cyklistsignaler og -skiltning.

  • Du skal køre med cykelhjelm på en speed pedelec. Velohouse anbefaler, at du bruger en Abus speed pedelec hjelm (godkendt efter NTA 8776), som beskytter hovedet bedre end en almindelig cykelhjelm.
  • Du skal køre med lys på Speed-pedelecs hele døgnet.
  • Du må ikke have passagerer med på speed pedelecs, og du må ikke have cykelanhænger bagpå.
  • Promillegrænsen er 0,5 og der er nulgrænse for euforiserende stoffer.
  • Når du kører på speed pedelecs, er du erstatningsansvarlig for skader, du forvolder, på samme måde som hvis du kører andre motordrevne køretøjer, fx knallert eller bil.
  • Du skal have tegnet en lovpligtig ansvarsforsikring og altid medbringe din præmiekvittering.

Når du kører på speed pedelec, så skal du huske…

Du kan køre hurtigere på speed-pedelecs, end andre cyklister, og andre kan ikke høre, at du kommer kørende. Det kan overraske både medcyklister, gående og bilister. De kan have meget svært ved at bedømme din fart korrekt, hvis du kører hurtigere end forventet af en cykel. Du kan også selv hurtigt blive ”fartblind”, når du kører hurtigt.

Du skal altid tilpasse din hastighed til forholdene og vise hensyn, så du er med til at forebygge farlige situationer. Begræns farten, når du kører i tæt trafik, når du nærmer dig et kryds og når der er dårlige oversigtsforhold mv.

Du kan læse mere om speed pedelecs hos Færdselsstyrelsen: www.fstyr.dk/pedelec.

Hvis du har spørgsmål til reglerne for speed pedelecs, kontakt Færdselsstyrelsen.

Summary
Speed-pedelec forsøgsordning
Article Name
Speed-pedelec forsøgsordning
Description
Speed-pedelecs er kendetegnende ved at motorhjælpen går op til 45 km/t, når du træder pedalerne. En Speed-pedelec er derfor væsentligt hurtigere end de klassiske pedelec el cykler, der yder motorhjælp op til 25 Km/t. Som de eneste land i verden, har Danmark en meget liberaliseret lov omkring Speed-pedelecs. Denne lov omkring Speed-pedelecs, er en forsøgsordning, og derfor gældende, indtil en endelig fastgørelse af speed-pedelec trafikregler indføres. Herunder kan du læse om Speed-pedelec forsøgsordning.
Author
Publisher Name
Velohouse
Publisher Logo
Scroll til toppen