Hvilken forsikring skal elcyklen have?

Tusindvis af danskere har en elcykel, men har du tjek på, hvor godt forsikringen dækker, hvis cyklen bliver stjålet eller du er skyld i et uheld? Forsikringsoplysningen hjælper dig med gode råd – for du skal være opmærksom på, hvor hurtigt cyklen kan køre, og dens værdi, når du vælger forsikring.

d. 01.12.23

Tusindvis af danskere har en elcykel, men har du tjek på, hvor godt forsikringen dækker, hvis cyklen bliver stjålet eller du er skyld i et uheld? Forsikringsoplysningen hjælper dig med gode råd – for du skal være opmærksom på, hvor hurtigt cyklen kan køre, og dens værdi, når du vælger forsikring.

Har du den rigtige forsikring?

En forsikring af din almindelige elcykel er i mange tilfælde inkluderet i indboforsikringen, når du tegner sådan en. Men prisen på cyklen og hastigheden, den kan køre med, er med til at afgøre, om din forsikring dækker godt nok.

Svar på de nedenstående spørgsmål og få et fingerpeg om, hvorvidt din elcykel er forsikret korrekt.

Hvilken elcykel har du?

25 km/t. Så hurtigt kan de fleste elcykler køre, før motoren slår fra, når du tramper løs på cykelstien. Er din elcykel en standardmodel, hvor batteriet og motoren slår fra ved 25 km/t., er den normalt at regne som en almindelig cykel, og almindelige cykler er hos de fleste selskaber dækkede af en almindelig indboforsikring, hvis de bliver stjålet. 

Er alle typer af cykler omfattet af din indboforsikring?

Har du en af de nyeste elcykler, kaldet speed pedelecs, er den ikke omfattet af din almindelige indboforsikring, fortæller Anja Lintrup Sørensen, der er konsulent ved Forsikringsoplysningen:

»En elcykel, der kan køre stærkere end 25 km/t., bliver forsikringsmæssigt betragtet som et motordrevet køretøj - og altså ikke en cykel.«
 
På markedet findes i dag også speed pedelecs, der er en slags elcykler, der kan køre 45 km/t. Speed pedelecs, og skader som sker ved brug af dem, er ikke omfattet af den almindelige indboforsikring.


HUSK STELNUMMER

Alle danske cykler skal have et stelnummer. Du skal oplyse stelnummeret, hvis cyklen bliver stjålet.

Henter du selv en cykel i udlandet, har den ikke det lovpligtige stelnummer. Du skal derfor selv henvende dig til dit lokale politi og få et stelnummer til din cykel. Når du har fået nummeret, skal du have en cykelhandler til at ridse det i stellet.

Hvor dyr er din cykel?

Forsikringsselskaberne kan have grænser for, hvor dyre cykler de vil erstatte ved tyveri og uheld. Hos nogle forsikringsselskaber er grænsen på 13.000 kroner, andre steder er den højere eller lavere.
 
Tjek derfor din indboforsikring for at se, hvor dyr din cykel højst må være, hvis den skal være dækket af standardforsikringen. Er din cykel dyrere, kan du tegne et tillæg til din forsikring. 

Dækker forsikringen, hvis cyklen bliver skadet i et uheld, eller hvis den vælter?

En indboforsikring dækker normalt kun tyveri. Hvis du vælter og cyklen går i stykker, eller hvis du er skyld i et uheld og cyklen går i stykker, er du ikke dækket af en indboforsikring. Du skal derfor tegne en udvidet cykeldækning, hvis du vil dækkes i forbindelse med uheld. 
 
En udvidet cykeldækning dækker dig også, hvis cyklen vælter i et stormvejr og for eksempel får bøjet forgaflen. 

Skal jeg have en særlig forsikring til min speed pedelec?

Ja. Det er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring for sin speed pedelec. Husk du også bør have en forsikring, der dækker dig, hvis din cykel bliver stjålet. 

Skal jeg have en elektronikforsikring af min elcykel?

Spørg dit forsikringsselskab, om din elcykel er omfattet af en elektronikforsikring. Måske kan de elektriske del af cyklen være omfattet, hvis der sker en kortslutning. 

Husk, at et batteri til en elcykel helt naturligt vil miste sin holdbarhed over tid. Vær opmærksom på, at nogle producenter tilbyder en garanteret minimumskapacitet på batteriet, hvis du har behandlet batteriet korrekt.

Se også

Abus 8900 Kædelås Sort
1-2 hverdage

Abus 8900 Kædelås Sort

Normalpris Fra 549,00 kr.
Normalpris 659,00 kr. Udsalgspris Fra 549,00 kr.
Udsalg
Bosch Kiox 300
5-7 hverdage

Bosch Kiox Display 300

Normalpris 949,00 kr.
Normalpris 999,00 kr. Udsalgspris 949,00 kr.
Udsalg
Stromer Smart Helmet 2.0
5-7 hverdage

Stromer Smart Helmet 2.0

Normalpris 1.535,00 kr.
Normalpris 2.049,00 kr. Udsalgspris 1.535,00 kr.
Udsalg

Abus Pro Amparo 4750 Ringlås

Normalpris 449,00 kr.
Normalpris Udsalgspris 449,00 kr.